Maps of Resistance (2025 - 2026)
Mycelium series # 1
Mycelium er naturens stille og stærke infrastruktur. Under jordens overflade breder det sig som et tæt net af tråde, der forbinder planter og svampe i et fælles system. Det fungerer som en usynlig udvekslingsvej, hvor næring og signaler bevæger sig mellem levende organismer. Et træ kan hjælpe et andet i skyggen, en syg plante kan advare sine naboer, og det hele sker lydløst, uden hierarki og centrum. Hver tråd er skrøbelig i sig selv, men tilsammen danner de et robust og tilpasningsdygtigt system.
Svampehyfernes forbindelser udfordrer vores måde at tænke individualitet, territoriale grænser og tilhørsforhold på, og minder os om, at intet eksisterer isoleret – at alt liv i sin grundform er i forbindelse med andet liv.
Cyanotype, 13 x 18 cm